Julen blev fejret hos svigerne, hvor selveste julemanden kom på visit med MASSER af gaver - Ikke bare én, men tre gange! Han var ikke vitterligt populær ved første visit, men de to endte da med at blive ret så gode venner til sidst - Julemanden fik sågar en highfive!
Nytåret blev fejret hos mine forældre, hvor min niece Aya også var afsat. Det var vældig hyggeligt og de to piger var helt oppe at ringe over diverse raketter, bordbomber og stjernekastere. På trods af bedsteforældrene havde været betænksomme herom og derfor sparet lidt på det - Det ved vi så til en anden gang, at her skal der endelig ikke tages hensyn.
Vores guldklump var sej og holdte helt til 22.30 tiden, hvor hun blev lagt i seng uden problemer og snorksov sig gennem nytåret - På trods af diverse brag gik strålende igennem babyalarmen. Ingen raketter, batterier, kanonslag eller hvad ellers er populært idag at fyre penge efter, skulle have indflydelse nok til at vække den sovende Alba, men da hendes væskebefængte, 11 kg tungere mor skulle ligge sig i sengen, så skulle man ellers se én spærre øjnene op og nærmest se bebrejdende på sig for at have vækket hende. Jesus Christ! - Det er lidt lige som, når man kører i bil med det kære barn og man er et kvarter fra destinationen en sen eftermiddag og man bare ikke gerne ser barnet falde i søvn med det resultat at kunne udskyde nattesøvnen flere timer! - Her er gode råd dyre: Bassen blæser for fuld skrue ud af højtalerne, du nærmest skriger dit barns navn op samt nævner yndlings Ramasjangprogrammerne i flæng for at få den bettes øjenlågs opmærksomhed, men intet hjælper. Og så her findes den modsatte situation: Man vil bare gerne lige (for syttende gang - samme aften vel og mærket) se sit elskede, sovende guld en SIIIIIIDSTE gang (inden den attende gang), lister sig ind i den sovende bjørns hule, kigger ned i sengen, sukker - Og kan self. ikke dy sig.. Skal lige ae, ae. Og SÅ! Så vågner barnet. Man kan være nok så stille, men barnet vågner prompte. Foooooor fa'n da! Måske det havde hjulpet, havde man en ghettoblaster med, hvis bas var skruet fuldt op og du igen skriger barnets navn samt gennemgår Ramasjangs program. Det er bare jungleloven i sin bedste udfoldning.
Men så er januar som sagt startet. Jeg tænker januar-udsalg. Oh yes! Jeg har luret på diverse sider, men sys godt nok ikke jeg rigtig lige kan finde hvad jeg søger, eller måske jeg ikke kan finde ud af hvad jeg søger.. Derudover, så tænker jeg da også på den snart forestående fødsel af nr. to yngel. Selvom jeg prøver ihærdigt at fortrænge, benægte, projicere den over i Kenneth, forskyde (...) fødslen, så ligger den med garanti og lurer lige om hjørnet. På et tidspunkt skal babyen jo ud, på den ene eller anden måde. Ønsker ikke et kejsersnit og ønsker ikke at føde. Hvad gør man så.. Det skulle man måske have tænkt på for ca. ni mdr. siden. Jeg har dog Alba at kigge på og ved, at jeg før har gjort det og derefter nive mig selv i armen og den er god nok - Jeg overlevede. Mod alle odds godtnok (iflg. mig selv), men jeg lever. Og det er jo alle anstrengelser værd. Jeg er bare ikke så fantastisk god til smerte.. Men hold op, hvor bliver det spændende! For det første at kunne skænke mit allerhøjest-elskede Albabarn en lillesøskende, for det andet at blive forældre for anden gang og for det tredje - Sidst, men bestemt ikke mindst - hvad er det der har lagt og ventet derinde i den tykke mave så længe - En dreng eller en pige. Det ved vi jo ikke denne gang.
Idag er jeg faktisk 38+3 uger henne (38 uger og 3 dage). Kl. 23.26 idag er det præcise tidspunkt for, hvornår smukke Alba kom til verden i sin tid i hendes graviditet. Så jeg er en tikkende bombe - Jeg er nærmest bange for mit eget selskab! Det er lidt vildt at tænke, at jeg ikke har oplevet min krop SÅ gravid som efter 23.26 før! Måske den forvandles herefter, ingen ved det! Men spændende bliver det, hvornår den mindste vil se dagens lys. Skulle jeg give et bud, vil jeg sige en gang i den kommende uge. Noget i mig siger også, at jeg kommer til at gå til termin, hvilket er næste fredag. Nærmere kommer jeg det ikke, så et væddemål med mig ville være kedeligt! Jeg tror dog, at det er en bette dreng, der gemmer sig derinde, mens Kenneth tror det er en pige. We'll see! To be continued!
Jeg vil runde af. Jeg satser på, at jeg næste gang vil kunne give svar på, hvad kønnet på baby er samt om jeg fandt noget på januar udsalg. Så er det vidst også ved at være tid til offentliggørelse af bloggen.. - HVIS jeg vender tilbage og fødslen ikke tager livet af mig!!!
So long!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar